Hvem er vi?

Roots & Jazz er arrangeret af foreningen Jazz på Balders Plads. Vi arbejder for at skabe musikarrangementer på Nørrebro med danske og internationale artister på højeste niveau. Musik er ikke bare musik – for os er det vigtig at præsentere de musikere og sangskrivere, der har brugt hele deres liv, på at blive de bedste i verden, til det de gør.

Vi har fokus på rootsmusik – amerikansk musik som har rødder i både blues, folkesang og country. Det kommer i mange afskygninger. Fælles for alle bands er, at de skal gribe vores ører og hjerter. All killers – no fillers!