2. – 11. juli 2021

Mike Andersen

En stærk vokal, en akustisk guitar og en fod i størrelse 47!

Det er de få elementer, der udgør Mike Andersens solokoncept. Et koncept, der er så godt, at det i 2020 blev belønnet med en DMA-award. En statuette som Mike nu har to af. 

”Ingen tvivl om, at Mike Andersen er et af Danmarks stærkeste kort på bluesscenen. Han formår at fastholde publikums opmærksomhed i et nøgent arrangement, hvor han sidder alene med sin guitar, med lidt støvletramp og en soulstemme, der står skarpt”

DMA Fagjury

Mike Andersen mestrer soloformatet til perfektion og med hans vokale rækkevidde mærker vi at ”less is more”. Der er også skåret ind til benet – til knoglemarven – på Mike Andersens første soloalbum One Million Miles (2019).

”Albummet har et meget råt og simpelt udtryk. Det er optaget live i studiet, helt uden overdubs og edits, og er derfor langt mere råt, upoleret og nøgent end noget jeg tidligere har lavet”, fortæller Mike Andersen.